Rosso di Montepulciano
125 KR / STK
99 KR / STK VED 6 STK
Du kan selv blande din kasse. Du får vinen til 'kassepris', hvis blot du køber 6 flasker i alt.
Rødvin · Toscana · 2017 · Prugnolo Gentile, Caniolo Nero, Mammolo · 75 cl, 14 % · Nobile# 0005
En kraftig og forholdsvis rustik rødvin fra vores producent Vittorio Innocenti. I næsen masser af frugt med både røde og mørke bær. Også tørret frugt med figen. Smagen er rank og fin med masser af bær og friskhed. God fylde og længde. Godt integreret tannin, som strammer vinen op, uden at den napper for meget. Ret kompleks og en supervin til prisen.
Rosso di Montepulciano DOC
Druer: Sangiovese Grosso (Prugnolo Gentile - de unge stokke), Canaiolo nero, mammolo.
Gæring på ståltanke. Der anvendes kun naturgær.
Lagring 6 måneder på store botti af slavonsk eg i 6 måneder.
GRATIS udbringning af vin i Aarhus.
Lagersalg tirsdag og torsdag 16:30 - 18:30, Karupvej 6C, Aarhus C
Producent: Cantine Vitorio Innocenti
Cantine Vitorio Innocenti ligger I den lille velbevarede middelalderby Montefolonico og holder til i bygninger fra slutningen af det 13. århundrede. Cantinaen fremstår I sin oprindelige arkitektoniske stil og interiøret er blevet bevaret i sit oprindelige udtryk, så man som gæst kan nyde den typiske atmosfære af gammel toscansk vinkælder. Kælderen strækker sig lang ned i mørket og langs væggen ses store egefade, hvor de forskellige vine får lov til at lagre til de er klar til deres videre færd. Fra et hyggeligt smagelokale, går man ud gennem en dør til haven, der ligger på en hylde med en enestående 180 graders udsigt over Val di Chiana
Markerne ligger mellem Montepulciano og Montefollonico og består af omkring 32 ha, hvoraf 12 er beliggende i Montepulciano-klassificationen og de resterende 20 ha ligger i Chianti Colli Senesi. Markerne er beliggende mellem 330 og 350 meter over havets overflade på lerjord.
Vittorio Innocenti, var oprindelig universitetsprofessor i filosofi, men valgte mange år siden at vie al sin tid til vinproduktionen. Han får til daglig hjælp af sin kone Maria Rosa, teater historiker, hans søn Tommaso, der er igang med et ønologistudie, og hans bror Mario, der er ansvarlig for pleje af vinmarkerne.
Læs mere om Innocenti under BLOG